Konfiskation betydning

Ordet konfiskation betyder at beslaglægge eller inddrage noget, typisk som straf eller som led i en retlig afgørelse. Det kan f.eks. ske ved ulovlig aktivitet eller som led i en retssag.

Eksempler på brug

• Konfiskation af ulovlige varer er en almindelig praksis ved grænsekontrol.
• Politiet foretog en konfiskation af narkotika under ransagningen.
• Skattevæsenet kan foretage konfiskation af ejendele ved manglende betaling af skat.
• Domstolen besluttede konfiskation af bilen, som blev brugt i forbrydelsen.
• Konfiskation af elektronisk udstyr kan forekomme ved overtrædelse af ophavsretten.
• Virksomheden undgik konfiskation af deres aktiver ved at betale den skyldige sum.
• Konfiskation af våben er en del af politiets indsats for at bekæmpe våbenkriminalitet.
• Bilinspektøren foretog en konfiskation af køretøjet på grund af manglende forsikring.
• Fødevarestyrelsen gennemførte konfiskation af fordærvet madvarer fra butikken.
• Ejendomsadministrator udførte konfiskation af lejeres ejendele i henhold til kontrakten.

Synonymer

• beslaglæggelse
• konfiskering
• inddragelse
• bortvisning
• aktion

Antonymer

• tilbagelevering
• frigivelse
• løsladelse

Etymologi

Ordet konfiskation stammer fra det latinske udtryk confiscatio, som betyder at beslaglægge eller inddrage ejendom. Ordet bruges til at beskrive handlingen med at tage noget, typisk ejendom eller penge, fra en person eller en gruppe af lovmæssige årsager. Konfiskation kan forekomme som en straf i forbindelse med kriminelle handlinger, skatteunddragelse eller andre lovovertrædelser.

wc • ik • skybrud • absurd • profession • manipulation • faster • irreversibel • retstavning • kal. •