Indikativ betydning

Ordet indikativ refererer til den verbale tid, der bruges til at udtrykke handlinger, der opfattes som reelle eller faktuelle. Den indikative tilstand bruges ofte til at beskrive handlinger eller begivenheder, der virkelig sker eller er sket.

Eksempler på brug

• Indikativ bruges til at udtrykke handlinger, der betragtes som faktiske eller konkrete.
• Præsens indikativ i dansk bruges til at udtrykke handlinger, der finder sted i nutiden.
• Imperfektum indikativ bruges til handlinger, der fandt sted i fortiden.
• Perfektum indikativ udtrykker handlinger, der er afsluttet i nutiden.
• Futurum indikativ bruges til at udtrykke handlinger, der vil finde sted i fremtiden.
• Indikativ er en af de grammatiske modi i dansk.
• Verbets bøjning afhænger af, hvilken modus det er i, f.eks. indikativ eller imperativ.
• I dansk grammatik betragtes indikativ ofte som den mest normale modus i forhold til de andre modi.
• Mediedarlingens tale var præget af perfektum indikativ, der indikerer noget, der er sket i nutiden eller lige er blevet afsluttet.
• Der er forskellige tider inden for indikativ, f.eks. præsens, imperfektum og futurum.

Synonymer

• angivende
• påvisende
• visende
• peger
• fortællende

Antonymer

• Konjunktiv
• Imperativ
• Optativ

Etymologi

Ordet indikativ stammer fra det latinske ord indicativus, der betyder det at angive. I grammatisk sammenhæng refererer indikativ til en verbbøjningsform, der bruges til at angive handlinger eller tilstande, der opfattes som virkelige eller faktuelle. Den indikative modus bruges til at angive objektive og sandfærdige udsagn i modsætning til subjunktiv eller imperativ modus, der henholdsvis bruges til at udtrykke tvivl eller ønsker og give befalinger.

dorn • retrospekt • videre • klovne • dedikere • bimbo • potpourri • foodie • penge • forfatter •