Imperative betydning

Ordet imperativ på dansk refererer til noget, der er påkrævet eller nødvendigt at gøre. Det kan også betyde en kommando eller en ordre, der skal følges.

Eksempler på brug

• Det er vigtigt at følge de imperativer, der er fastsat af loven.
• Han handlede på den imperativ, at redde livet på sin ven.
• At respektere reglerne er en imperativ del af et velordnet samfund.
• Imperativerne i denne manual skal følges nøje for at undgå skader.
• Lærerne understregede den imperativ betydning af at studere ordentligt.
• Virksomheden har fastsat klare imperativer for at sikre kvaliteten af deres produkter.
• Politiet handlede prompte på det imperativ om at beskytte offentlig sikkerhed.
• Imperativerne i denne opskrift skal følges for at opnå det ønskede resultat.
• Det er nødvendigt at handle hurtigt på den imperativ om at redde miljøet.
• At følge lægens imperativer er afgørende for patientens bedring.

Synonymer

• Nødvendig
• Afgørende
• Vigtig
• Kritisk
• Uundværlig

Antonymer

• valgfri
• frivillig
• valgfri
• ikke påkrævet

Etymologi

Ordet imperativ stammer fra det latinske ord imperativus, der har rødder i verbet “imperare”, som betyder at byde eller befale. På dansk bruges “imperativ” ofte om en verbalform, der anvendes til at give ordrer, anmodninger eller råd. I grammatisk sammenhæng bruges imperativ til at udtrykke handlinger, der skal udføres.

undermineres • ug • plastisk • fy • esoterisk • memo • vitterlig • frustreret • forlegenhed • formidler •