Hertug betydning
Ordet hertug på dansk refererer til en adelstitel, der er lavere end en konge, men højere end en greve. En hertug er ofte en fyrste eller en potentat, der styrer et hertugdømme. Hertugtitlen kan også være arvelig, hvilket betyder, at den kan gå i arv fra generation til generation.
Eksempler på brug
- Hertugen af Wellington blev kendt for sit lederskab i slaget ved Waterloo.
- Hertuginden bar en smuk kjole til gallamiddagen.
- Hertugen af Edinburgh besøgte Danmark for at styrke diplomatiske bånd.
- Hertugelig residens blev renoveret for at bevare historiens arv.
- Hertugens ridderskab blev anerkendt af kongen.
- Hertuginden modtog en buket blomster som en gestus af taknemmelighed.
- Hertugens våbenskjold prydede indgangen til slottet.
- Hertugens jagtselskab samledes tidligt om morgenen for at drage på jagt.
- Hertugindens smykker var en gave fra hendes ægtemand.
- Hertugen af Cambridge annoncerede sit kommende besøg i Danmark.
Synonymer
Antonymer
- Grev
- Baron
- Hersker
- Adelsmand
Etymologi
Ordet hertug stammer fra gammelhøjtysk herzog, som består af her (hær) og zog (førende). Ordet refererer oprindeligt til en hærfører eller leder af en hær. I dag bruges betegnelsen hertug i dansk primært som en ærestitel for en prins, ofte i forbindelse med aristokrati.
larve • slags • deduktiv • omfattende • 14 • tjekke,2 • horribel • hvorhenne • eksalteret • reumatisme •
